Hvad er Osteopati?

Læs mere om osteopati her

Osteopati blev grundlagt af den amerikanske læge Andrew Taylor Still i 1882, og har siden været utrolig udbredt i den engelsktalende verden. Osteopati er i udlandet i stigende grad en del af det traditionelle behandlingssystem og i mange europæiske lande, betragtes uddannelsen efterhånden som en naturlig overbygning på et fysioterapi-studie.

I USA er osteopatistudiet en del af medicinstudiet og i mange lande er osteopater statsautoriserede, det gælder f.eks. i England, Australien og New Zealand. I Danmark kan man opnå en D.O. titel (5 år) efterfulgt af en Bachelor of Science og en Master of Science in Osteopathy.

Hvorfor virker osteopati?

Osteopati har vist sig at være effektiv ved såvel akutte problemer som skader og gener, der er opstået over længere tid.

På baggrund af osteopatens omfattende viden om kroppens anatomi, fysiologi og biomekanik har han specialiseret sig i at undersøge, hvordan kroppens knogler, led, bindevæv, muskler, nervesystem og organer arbejder sammen og påvirker hinanden. En osteopat udfører derfor ikke traditionel symptombehandling, men søger at finde årsagen til problemet og behandle den i stedet.

Netop ved at betragte kroppen som en helhed og arbejde sig ind på de dybereliggende årsager til symptomerne, opstår der hurtigt effektive og holdbare resultater ved en osteopatisk behandling.

Sådan arbejder osteopaten med dig

De osteopatiske teknikker omfatter alt fra blide artikulationer (mobiliseringsteknikker) af dine led og muskler til specifikke manipulationer, udspænding og dybe massagetryk af muskler, bindevæv og sener. Osteopaten behandler ikke nødvendigvis der, hvor du har dine smerter, da smerterne ofte er sekundære til spændinger andre steder i kroppen.

Osteopatiske behandlinger kan blandt andet hjælpe, hvis du har

  • Rygsmerter
  • Nakke-og skulderspændinger
  • Hovedpine og migræne
  • Tennisalbue og musearm
  • Bækkenløsning og diskusprolapser
  • Piskesmældssyndrom
  • Forstuvede ankelskader & knæskader
  • Astma
  • Fordøjelsesbesvær & underlivsbesvær
  • Menstrutionssmerter
  • o.a.

Kontakt gerne Aalborg Osteopati for at høre, om jeg måske kan hjælpe dig med netop dit problem